Hvad kan en dygtig hestefotograf?

Igennem Trulbæk Dressage tilbyder talentet Carla Nybo Bennedbæk tilridning, træning og kommission, deltagelse ved kåringer, championater og besigtigelse, samt salg af kvalitets ponyer. Her fortæller hun om hvad gode billeder betyder for hende…

Q. Hvad gør eller kan en dygtig hestefotograf som andre måske ikke kan?

En dygtig Hestefotograf har tålmodighed. Det er kodeordet. Vi arbejde med 4 ben og ingen stemme. Så et shoot kan tage lang tid. En god Hestefotograf hjælpe med at få hesten til at kigge, de hjælper med at holdet humøret højt selvom hesten vandre rundt og man er lidt magtesløs.

Q. Hvorfor ville du gerne benytte dig af en professionel fotograf i dit arbejde?

En professionel fotograf skaber momenter. Momenter af en kvalitetshest eller kærlighed. Når jeg får taget billeder og ser dem efter, får jeg altid gåsehud. Jeg glemmer i min travle hverdag med 17 heste, hvor mange fantastiske og yndige momenter der er. En fotograf spotter dem og gør dem til noget specielt.

Q. Fortæl lidt om jeres fotoshoots – hvordan forløber de, hvordan forbereder du dig og hesten?

Når jeg får dygtige Christina ud, har jeg første pony klar. Vi snakker lidt om hvordan jeg ønsker at det skal være, og så går vi ellers i gang. Er det rideshoots, sidder jeg typisk på hesten i 15 min. Man behøver ikke længere, for Christina fanger vores bevægelse med det samme.

Er der stemningsbilleder, finder vi sammen et smukt sted, og går i gang der.

Q. Til dem der går og overvejer at booke en hestefotograf, hvad skal de kigge efter specielt, og eventuelt spørge fotografen om?

Kig altid på tidligere billeder. Se om de har hjemmeside og facebook, og læs anmeldelserne. En Hestefotograf er ikke bare en fotograf. Det er en person som har en føling med situationen, og som hjælper dig og hesten. Hvis du får at vide at du har præcis 45 minutter, så skal man sige nej. Som Hestefotograf sætter man ca. tider. Et firbenet væsen er ikke altid til at regne med

Q. Hvad er de rigtig gode hestebilleder for dig?

De er billeder hvor jeg bliver overrasket. Overrasket over hvor godt hesten går, hvor søde vi ser ud og hvor lækker en hest jeg rider på. Jeg VIL bliver overrasket, for ellers er der ingen grund. Med Christina får jeg altid wow følelsen. Jeg elsker hendes billeder, og bliver gang på gang mundlam over de heste som jeg er privilegeret at ride hun på.

Q. Gør professionelle billeder en forskel når det kommer til at sælge kvalitets ponyer?

For os hos Trulbæk Dressage, er fotografbilleder på salgsannoncer det vigtigste. Det gør forøger vires salgsmuligheder med ca. 90%. En pony stiger også i pris, ved gode billeder. For igen, det er momenter man mangler. Fanger man et moment som er godt, ved mam at ponyen kan.

Jeg hader at få taget billeder af mig selv, men Christina får mig til at elske det, og føle mig tryg.

________________________________

Se flere af mine hestebilleder her